Samleren

– Det der, du sagde til mig. Med folk. Sådan noget gider jeg aldrig mere høre på.

– Nej. Undskyld.

– Du behøver ikke at undskylde. Du skal bare aldrig komme med sådan noget igen.

– Hvor? Jeg skal nok betale.

– Med hvad?

Tine rejste sig. Hun gik ud og tog overtøj på, kom ind med sin pung i hånden:

– Jeg henter rosenbrød. Nu skal vi have det lidt hyggeligt.

– Tine, jeg egner mig ikke til at sælge parfume.

– Du lærer det, sagde hun og gik.

Jeg satte kaffe over. Jeg stod ved køkkenvinduet og vinkede ned til hende, da hun kom tilbage. Hun svingede bagerposen over hovedet

Det er egentlig absurd, smilede Angelica, – at fyre en masse CO2 af til skilifte. Vi har lige haft om global opvarmning igen, men lærerne har samtidig bestemt, at vi skal på lejrskole heroppe næste år.