Akademisk Forlag

Det samme gælder, hvis man sætter rammer og siger fra overfor sit barn. Her er en tydelig udmelding lige så nødvendig, hvis barnet skal høre budskabet, som vi ønsker, det skal høres. At sige: ”Jeg vil ikke have, at du bliver hjemme fra skole. Selvom du har det dårligt, er det vigtigt, at du tager afsted hver dag og bliver der hele dagen” er tydeligt og bedre end at sige: ”Jeg ville ønske, at du kunne klare at blive i skolen. Det er altså et problem, hvis du er nødt til at gå hjem”. I sidste udsagn kan man høre muligheden for, at det er accepteret, at man tager hjem.

Ængstelige og angste børn tager meget let forskellige former for ansvar på sig, som egentlig er voksen-ansvar, og de forstår ikke, at forældrene selv oplever, at de har ansvaret. Moren i eksemplet her kunne have undgået dette ved at lytte efter intentionen i barnets spørgsmål. Hun kunne have svaret barnet, da det stillede første spørgsmål: ”Joo, det er det, hvorfor spørger du?” eller undervejs have sagt ”Skat, det er mit ansvar som voksen at sørge for, at du og dine søskende får sund mad. Jeg har styr på det. Hvis der er noget du gerne vil have, kan du fortælle mig det, så skal jeg nok vurdere, om det er o.k. eller ej”.

Ængstelige og angste børn er mere tilbøjelige end andre til at lægge mærke til det negative. De lægger først og fremmest mærke til de negative aspekter af deres oplevelser. De lægger mærke til det, der vil kunne gå galt. De lægger mærke til, hvis andre siger noget, der måske vil kunne tolkes negativt. Deres opmærksomhed rettes konsekvent mod det negative eller potentielt truende og farlige.

Det kan for eksempel være et barn, der har været til børnefødselsdag hos en god ven. Da forældrene henter barnet, fortæller vennens forældre, at barnet har haft det rigtig godt og har været med i legene sammen med de andre. De har sammen fundet skatten i skattejagten. På vejen hjem spørger forældrene barnet, om barnet har haft det sjovt til fødselsdagen. Barnet svarer: ”Jeg kunne slet ikke lide, at de andre hele tiden skubbede, når vi var på skattejagt. Jeg fik slet ikke lov til at gå forrest, fordi de andre hele tiden løb, men jeg kunne ikke

En anerkendelse af den negative oplevelse kombineret med en handleanvisning, der demonstrerer, at man kan vælge at lade være med at fokusere på oplevelsen, kan hjælpe barnet til at forstå, at denne manøvre kan være nødvendig for at håndtere livets udfordringer. Hvis dit barn har ondt i maven af bekymring for, hvad de andre i skolen vil tænke, når det skal fremlægge, kan du for eksempel sige sådan her:
”Jeg ved godt, du har ondt i maven, og at du er bekymret for, hvad de andre tænker, men det hjælper dig ikke at lade være med at fremlægge. Hvis du lader være, finder du ikke ud af, at du kan klare mere, end du tror. Selvom du har ondt i maven, er jeg sikker på, at du godt kan læse dit oplæg op! Netop fordi det er svært, er det

Hos børn med angst kan mængden af automatiske goder let blive større og større i et forsøg på at holde barnet tilfreds, fordi angsten trækker barnets humør og overskud i den anden retning. På den måde kan mange forældre opleve, at belønninger ikke virker. B