Digital læsedidaktik

Ud fra et sociokulturelt perspektiv er sprog og kommunikation selve bindeleddet mellem individuelle mentale processer og de sociale læringsaktiviteter (Dysthe 2003: 18).

De sociokulturelt orienterede læseteorier lægger vægt på læring forstået som et komplekst samspil mellem det indre og det ydre, mellem individ og fællesskab, mellem kognition og kultur, mellem tanke og sprog, mellem kommunikation og indhold (Dysthe 2003: 16)

Det sociokulturelle perspektiv på læsning er ikke én læseteori, men en paraply af forskellige tilgange, der hver især vægter forskellige aspekter af læsningen.

Med bud til et sociokulturelt perspektiv på læsning og læring indarbejder Auer også et stillads til elevernes samarbejde i i-bøgerne og konkluderer, at ”digital læsning sagtens kan fremme refleksion – ved brug af læsestrategier” (Romme 2014: 1).

tekster i alle faglige områder. Eleverne skal udvikle et blik – refleksionsbriller (Johansson & Ring 2010: 32) – for talte og skrevne genrer og opbygge et metasprog om tekster, der kan støtte dem i at blive selvstændige læsere og tekstproducenter.

Målet er at udvikle undervisningsstrategier, der kan støtte, stilladsere og motivere alle elever til at engagere sig med faglige

Grundlaget for læsedidaktikken er genrepædagogikken, som er udviklet af Sydneyskolen og inspireret af den systemiske funktionelle lingvistiks sprogmodel. I denne sprogmodel ser man på sprog i fire forskellige lag: kontekst, semantik, leksiogrammatik og fonologi. Genrer tilhører kontekstlaget – kaldet kulturkonteksten – og beskriver

teksters formål i sociale processer. Genrer er dermed i en dynamisk udveksling med en social praksis. I

Den ideationelle metafunktion drejer sig om, hvordan teksten udtrykker et indhold eller betegner noget i verden. Denne funktion realiserer sprogets mulighed for at sætte ord på verden; for eksempel realiseres kontekstens sociale mønstre i tekstens semantiske mønstre, som igen realiseres i struktureringen af de sproglige ressourcer, vi har til rådighed (for eksempel syntaks, morfologi og ordforråd).
Den interpersonelle metafunktion drejer sig om, hvordan teksten kommunikerer mellem afsender og modtager – interaktionen mellem afsender og modtager.
Den tekstuelle metafunktion drejer sig om, hvordan tekster hænger sammen. I multimodale digitale tekster er denne sammenhæng en særlig udfordring.

Literacy forstås bedst som et sæt af sociale praksisser; disse kan udledes fra hændelser, som er medieret af skreven tekst.
Der er forskellige literacies forbundet med forskellige livsdomæner.
Literacy-praksisser er mærket af sociale institutioner og magtrelationer; nogle literacier er mere dominerende, synlige og inflydelsesrige end andre.
Literacy-prakisser er formålsbestemte og indlejret i større sociale mål og kulturelle praksisser.
Literacy er historisk situeret.
Literacy-praksisser ændrer sig, og nye tilegnes jævnligt gennem uformel læring og meningsskabelse.