„På meget smukke, stille, langsomt blånende novemberdage følte Esteban Dreyer en forstærket melankoli og ensomhed.“
Esteban er midt i halvtredserne og har det lidt svært både med kærligheden og karrieren. Vi følger ham et års tid i København og møder blandt andet Nathan, en excentrisk komponist, Natflyveren, drømmer og kunstmaler og – ikke mindst – den krushårede Oceania fra Cuba.
Esteban Murmaler er et efterladt romanfragment. Det tegner et varmt og humoristisk billede af et københavnsk kunstnermiljø i begyndelsen af 1990’erne.
