da
Audio
Anton DiSclafani

Straffen

Slušajte u aplikaciji
Thea Atwell er 15 år i 1930, da hun efter en familieskandale bliver sendt på en kostskole for unge kvinder i North Carolina. Mens hun kæmper med skammen over sin rolle i de tragiske begivenheder, bliver hun langsomt mere og mere
involveret i kostskolens komplekse sociale spil, der er styret af rigdom, skønhed og pigernes færdigheder til hest.

I denne isolerede verden, tilsyneladende afskåret fra bølgerne fra den store depression, bliver de unge kvinder oplært i klassiske feminine dyder, inden de forventes at blive gift som ganske unge. Men Thea har svært ved at indordne sig under de snærende traditionelle bånd, og snart bevæger hun sig ud i endnu en upassende forbindelse.

"Besnærende, indfølende og stemningsfuld."
– Library Journal, Starred Review

LEKTØRUDTALELSE
"Romantiske, historiske romaner har en stor læserskare, hovedsageligt blandt det kvindelige publikum. Dette familiedrama i en historisk ramme vil med sin flotte forside ikke samle støv på hylderne. Til dem der ønsker en lettilgængelig og underholdende udviklings- og kærlighedsroman. Bred målgruppe fortrinsvis kvinder. Sproget er nuanceret og velskrevet og afspejler Theas frustration og forvirring over den voksne verdens glæder og genvordigheder. Flot forside. Læsere af Kate Mortons og Marcia Willetts forfatterskaber vil være ligeså godt underholdt. "- Lektør: Christine Christensen

PRESSEN SKREV
"Der er stor ægthed i Anton DiSclafanis overbevisende debutroman om en ung kvindes seksuelle opvågnen og erfaringer på en kostskole i 1930ernes USA. Det fine ved »Straffen« er den ægte tone og nuancerede beskrivelse af komplekse følelser og gryende seksualitet. Stemningen sidder længe i læseren på grund af den indlevede skildring af en unges kvinde følelsesmæssige udsving mellem sårbarhed og styrke. Eller som det hedder et sted: »et behageligt gys løber gennem kroppen«.
Sådan har man det til tider også, når man læser den velskrevne roman med de store kontraster mellem frygtløshed og familiens fortielser, mellem sanselighed og savn." - Berlingske

"Amerikanske "Straffen" er (...) en kulørt og underholdende roman om kostskoleliv, hestesport og en ung piges seksualitet. Det er, kort fortalt, en effektiv blanding af "Borte med blæsten" og "Fifty Shades of Grey"." - Kristeligt Dagblad
11:41:11
Vlasnik autorskih prava
Lindhardt og Ringhof
Prevoditelj
Søren Markers
Godina izdanja
2014
Jeste li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎
fb2epub
Povucite i ispustite datoteke (ne više od 5 odjednom)