Lucinda Riley

„Du af alle mennesker burde forstå kærlighedens væsen, Rosanna.

tilføjede han og gik hurtigt sin vej igen.

De ord, som han havde sagt til mig mange år tidligere, havde jeg aldrig glemt.

Jeg lænede mig tilbage i sengen og betragtede solopgangen over havet, mens den brede vej under

ganske enkelt, fordi han ikke kan ændre sit efternavn, lige meget hvor mange biler eller plantager han ejer.“

Carla havde gjort det, løftede Bel hånden op til halsen og kærtegnede de glatte, kølige sten. „

Antonio havde lodret nægtet at lade dem spille samba, fordi den, omend mere og mere populær, sta

tilbage til Paris,“ svarede Bel neutralt.
Bel lagde sig i sin egen køje, og Maria Elisa stak hovedet ud over

stjerneklare nat, mens hun bad himlen om hjælp til at komponere de sidste ord, hun nogensinde skulle sige til Laurent.
To timer senere læste hun brevet igennem en sidste gang.
Mon chéri

eget, vil en biologisk mors eller fars opdukken bringe megen sjælekval, medmindre de på forhånd har accepteret det. Hvis det adopterede barn derimod ønsker at opspore sine biologiske forældre, ligesom du selv har gjort, når det bliver myndigt, er det en helt anden sag.“