Samleren

– Det der, du sagde til mig. Med folk. Sådan noget gider jeg aldrig mere høre på.

– Nej. Undskyld.

– Du behøver ikke at undskylde. Du skal bare aldrig komme med sådan noget igen.

– Hvor? Jeg skal nok betale.

– Med hvad?

Tine rejste sig. Hun gik ud og tog overtøj på, kom ind med sin pung i hånden:

– Jeg henter rosenbrød. Nu skal vi have det lidt hyggeligt.

– Tine, jeg egner mig ikke til at sælge parfume.

– Du lærer det, sagde hun og gik.

Jeg satte kaffe over. Jeg stod ved køkkenvinduet og vinkede ned til hende, da hun kom tilbage. Hun svingede bagerposen over hovedet