På kanten af evigheden

54
Cam Dewars chef, Keith Dorset, var en fedladen mand med sandfarvet hår. Som så mange andre CIA-mænd gik han grimt klædt. I dag var han iført en brun tweedjakke, grå flannelsbukser, en hvid skjorte med tynde, brune striber og et kedeligt grønt slips. Når man så ham gå ned ad gaden, gled ens blik hen over ham, mens hjernen afskrev ham som en ubetydelig person. Måske var det den effekt, han søgte, tænkte Cam. Eller måske havde han bare dårlig smag

Junisolen skinnede ned på præsidentens hoved. ‘Alle frie mænd er, uanset hvor de bor, borgere i Berlin,’ sagde han. ‘Og derfor er jeg som et frit menneske stolt over at kunne sige disse ord: Ich bin ein Berliner!’
Menneskehav

George Jakes var til åbningen af en udstilling af afroamerikansk kunst i centrum af Washington.

Natalja var stadig altid først med nyhederne.

Så fik hun øje på en gruppe soldater, der var ved at sætte en plakat op i en lygtepæl.

Familien Franck rejste til Ungarn i to Trabanter.

Han følte sig som en taber.

Den næste dag var han dukket op på hendes dørtærskel klokken seks om aftenen.

„Sludder,“ sagde Tanja ringeagtende.

I en pause mellem dansene satte George sig ned hos sin far og farfar.