Smil vi skal spise

Måltiderne adskiller sig ikke fra resten af familiens liv – de afspejler det.

Det mindste, man kan gøre, er da at sørge for, at ens egne børn får en god ernæringsmæssig start i livet. Det koster tid og planlægning, men så må man udskyde nogle af sine egne interesser til børnene bliver større.

Den tredje medfødte kompetence er børns evne til at reagere eksistentielt sandfærdigt på samspillet med forældrene.

Jeg anbefaler, at forældrene respekterer børnenes kompetence på disse to områder, også selv om det stiller nogle krav til forældrene,

Børns medfødte kompetencer i forbindelse med mad og måltider er, at de kan tage ansvaret for deres appetit og smagsløg og at deres reaktioner er autentiske og meningsfulde.

Forældrene har ansvaret for tonen, stemningen og atmosfæren i familien – både den der råder mellem de voksne og mellem voksne og børn.

Det betyder rent praktisk, at forældrene afgør, hvad der købes ind og i hvilke mængder, det skal være til rådighed for børnene.

Forældrene har både ansvaret for deres egen og børnenes ernæring

Alt, hvad der rører sig i den enkelte og i de indbyrdes relationer bliver bragt til torvs under måltiderne – direkte eller indirekte.

Alle voksne ved, hvor ubehageligt det er at blive stirret på, rettet på og observeret, når vi spiser. Vi mister både appetitten, nydelsen og lysten til at være sammen med den, der gør det. Det føles krænkende og grænseoverskridende, og det er det også!