Six of Crows 2 – Det korrupte rige

Slå altid til, når målet ikke kigger,“ mumlede Wylan.
„Gode Ghezen,“ sagde Jesper. „Du er blevet ødelagt nu.“

„Kaz,“ sagde hun pludselig. „Hvorfor krager?“
„Kragen og bægeret? Sikkert fordi krager er klunsere. De tager levningerne.“
„Jeg taler ikke om Dregs-tatoveringen. Den er lige så gammel som banden. Men hvorfor tog du det til dig? Stokken. Crow Club. Du kunne have valgt et nyt symbol, du kunne have opbygget en ny myte.“
Kaz’ kaffebrune øjne kiggede stadig ud mod horisonten, og den opstigende sol malede ham gylden. „Krager husker ansigter. De kan huske de folk, der fodrer dem, der er gode mod dem. Og de folk, der gør dem ondt.“
„Kan de?“
Han nikkede langsomt. „De glemmer ikke. De fortæller hinanden, hvem man skal passe på, og hvem man skal holde øje med. Inej,“

„Vi glemmer det ikke, Kaz Brekker. Du vil fortryde din uforskammethed en skønne dag.“
„Hør her,“ sagde Kaz. „Når dagen oprinder, så sæt endelig kryds i kalenderen, jeg er sikker på, der er mange, som gerne vil fejre det.“

„Din afskyelige knægt.“
„Ketterdam er lavet af afskum. Jeg er tilfældigvis bare forsynet med de største horn i panden.“

Alys havde boet sammen med dem et stykke tid, men til sidst havde hun og hendes terrier valgt at flygte fra byen og dens sladder. Hun ville bo graviditeten ud i huset ved søen, og man sagde, at hendes sangmæssige fremskridt var noget tvivlsomme. Kaz var glad for, at han ikke boede ved siden af

„Hjælpe med at drive et imperium,“ sagde Jesper.
„Forsøge ikke at køre det i sænk,“ sagde Wylan.

Jesper lo. Han kunne ikke huske, hvornår han sidst havde haft det så godt. Og der var ikke engang nogen, der skød på ham.

Jesper lænede sig ind over pianofortet på albuerne. „Lad mig se … At bo i et luksuøst palæ, blive serviceret af en hær af tjenere og bruge lidt ekstra tid sammen med en spirende sprængstofsekspert, der spiller en heftig fløjte? Det tror jeg godt, jeg kan klare.“ Jespers blik gled fra Wylans rødgyldne krøller ned til hans skosnuder og tilbage igen. „Men jeg er ret dyr.“

„Bør du ikke først og fremmest tænke på dit barn?“
Jesper nikkede svagt. „Ude på landet, med masser af marker at … boltre sig på. Jeg er vokset op på en gård. Det er derfor, jeg er så høj.“
Alys rynkede panden. „Du er ikke særligt høj.“
„Det var en lille gård.“

„Sikkert,“ sagde Jesper, og hans tænder lyste hvidt. „Hvad betyder en lille international krise mellem venner?“