Neondrengens profeti

Vi ses i VIRKELIGHEDEN, Sara.
Hun kom i tanke om drømmen da tre-toget buldrede forbi, og hun rakte en hånd ud for at skubbe den lille porcelænsengel længere ind på kommoden.
Derefter trådte hun et skridt frem og kiggede ind ad døren til soveværelset.
Vågnede han nu, ølmesteren? Han plejede at vågne ved denne tid på eftermiddagen. Hun så sig tilbage over skulderen. Der stod hendes lillebror, David.
Han stirrede på hende med vidtåbne øjne og var nervøs, han ville helst holde sig i baggrunden og dække sig bag hende.
Det var ikke til at vide hvilket humør faderen var i, når han slog øjnene op for at tage en ny eftermiddag i besiddelse. Om han var verdensmester i den ædle kunst at holde sig lyksaligt beruset, eller om han bare var pinligt ædru, dvs. verdens største røvhul, for nu at bruge hans egne ord.
Hun bøjede sig lidt frem og så igen ind i soveværelset.
Han lå med alt tøjet på, ikke engang skoene havde han faet snøret op. Han kom altid sent hjem, HVIS han kom hjem, og selv om hun havde prøvet at holde sig vågen, så hun kunne hjælpe ham af med tøjet, så

sveddråber på panden, – næste gang får du en skilling, okay, og Valdemar får sine penge, okay, alle får hvad de skal have.
Først når Sara kom forbi Peter