Karmaboy – Operation Hundepølse

og stak hånden ned i en af flyttekasserne. “Så skal du lige have en ting som tak for hjælpen.”
“Nej, det behøver du da virkelig ikke,” sagde Niller og blev helt rørt over, at der her for en gangs skyld var et voksent menneske, som ville betale ham noget for hans arbejde. Normalt, når Niller var udklædt som Karmaboy, sluttede det hver gang med, at folk sagde noget i stil med: “Ja, så regner jeg med, at du også kommer i næste uge” eller: “Det tog sgu sin tid, Karmaboy.”
Men her stod han nu foran en mand, som ikke bare havde været vildt flink og sjov, men som tilmed ville give Niller en gave.
“Tja, det er jo et halvt år gammelt, men måske du kan bruge det alligevel,” sagde Ruddy og hev en mindre kasse op af flyttekassen.
Niller nev sig selv tre gange i armen. Stod Ruddy foran ham med en næsten spritny emballage20 til et Conan Gold 3000-videokamera med Nightvision-funktion og hele balladen?
“Årh!” var det eneste ord, som Niller kunne fremstamme.21
“Ja, jeg ved godt, at kassen har været åben, men det er næsten aldrig blevet brugt. Jeg fik det i forbindelse med et ophørsudsalg, men hvis du kan bruge det, er det dit.”
Niller var mundlam22 over den fine gave, han netop havde fået overrakt og nu stod med i sine små fedtede barnehænder.23
Tænk dig, at han uden held havde plaget sin far i over et år om at få dette kamera, og nu, efter at han havde kendt Ruddy i mindre end en halv time, havde han fået sit højeste ønske opfyldt.
“Årh!” gentog Niller med blanke øjne, og selvom det virkede akavet, stillede han forsigtigt kassen og gav Ruddy en kæmpe krammer.
“Der er lige en sidste ting, jeg skal høre dig, om du gider hjælpe mig med,” sagde Ruddy, da Niller igen havde sluppet ham.
“Du siger bare til! Hvad skal jeg gøre for dig?” spurgte

det i sin bukselomme. “Men inden du smutter,” sagde

du har læst vintips, er Ruddys lille fest så

panden og så på sin far, som han stod der i køkkenet i sit gamle, beskidte forklæde og rørte rundt i en skål med noget, der mest af alt lignede cement.
“Men far, helt ærligt! Sådan har du sagt i flere uger!” surmulede Niller og rynkede panden yderligere, da hørmen ramte hans næsebor. Det stank, så Niller troede, at hans far havde moset gamle, selvdøde dyr og

Det stank, så Niller troede, at hans far havde moset gamle, selvdøde dyr og ladet dem stå et par dage.5

et glas vand og kigget på Niller.

glas vand og kigget på Niller.

Skovlunde-centeret, som bød på gratis balloner og småkager, var skyld i, at folk ikke længere købte sæbe og urtete hos Else

(Som den opmærksomme læser nok allerede har opdaget, indeholder

opmærksomme læser nok allerede har opdaget, indeholder