Rosa

Historien om HIPO-manden løber rundt i byen, og han er blevet et tilløbsstykke, folk stopper op og står og kigger på ham fra den anden side af gaden, når han fejer fortovet foran købmanden. Men han ser ikke på dem, fejer bare videre med nedslået blik

or et andet arbejde til mig, og nu skal du bare høre.

orefter hun blev kaldt til rektors kontor til en alvorlig samtale

Før første time gik i gang, midt i klassen:
Per: Hvorfor kom du ikke?
Rosa: Fordi jeg ikke havde lyst.
Per: Men vi havde en aftale.
Rosa: Jeg sagde nej mindst ti gange.
Per: Du sagde ja til sidst.
Rosa: Ellers var jeg aldrig kommet hjem.
(Det er ordret, jeg skrev i mit hæfte, mens de talte). Per gik og var ikke i skole resten af dagen.

Senere i spisefrikvarteret stiller Mette sig foran Rosas bord.
Hun spørger, mens hun himler med øjnene mod os andre:
Mette: Er du måske en af den slags piger, siden Per ikke er god nok til dig?

Der findes ingen mennesker, der er så naive, så nemme at narre, som matematikere. De tror fuldt og fast på, at de, og kun de, har nøglen til sandheden. Så snart deres formler går op, deres ligninger passer, og problemerne er reduceret til symboler, tvivler de aldrig et sekund på, at de har indfanget virkeligheden

Det var rart, at det bare var noget hverdagsagtigt. I de her tider tror man altid alt muligt ubehageligt, når noget uregelmæssigt sker.

1946 blev et godt år for mig. Min gamle mate

Per rakte en hånd ud, men Oskar rev ham væk.

Jeg har medtaget første og sidste side af obduktionsrapporten, samt den supplerende obduktionsrapport, der blev udarbejdet godt tre måneder senere.

I stedet beder jeg dig så kraftigt, jeg overhovedet kan, ja, bønfalder dig af hele min store kærlighed til dig, om du ikke nok vil stole på mig og gøre, som jeg skriver.