Da Napoleon Bonaparte havde kæmpet sig til tops i Frankrig, satte han hurtigt sin store plan i værk: at bemægtige sig hele Europa og indsætte sine familiemedlemmer på europæiske troner, så kontinentet ville være hans. Også efter hans død. Hans søn Napoleon II blev indsat som konge af Rom, og det faldt ikke i god jord hos paven, der var vant til at være hersker over den evige stad og hele Europas katolikker.
Octave Aubrys historiske roman “Kongen af Rom” præsenterer os for Napoleon I og hans visioner, hans søns forsøg på at leve op til forventningerne og de intriger, der udspillede sig fra Paris til Rom i starten af 1800-tallet.
Octave Aubry (1881–1946) var en fransk forfatter og historiker. Allerede i en ung alder var Aubry interesseret i historie, og det er særligt denne interesse, som hans forfatterskab bærer præg af. Alligevel fik Aubry sin litterære debut med digtsamlingen «De l’amour, de l’ironie, de la Pitié" (1904). Dog fylder fascinationen for historie størstedelen af hans forfatterskab med titler såsom “Napoleons privatliv” (1939) og “Kejserinde Eugene” (1931).
