Solen skinner ned på landskabet, der er malet hvidt af et tykt og insisterende snedække. Men igennem det hvide landskab skærer en rytter, der bevæger sig tættere og tættere på lehnsmandens ejendom.
Rytteren ankommer hastigt – han har et brev til lehnsmanden. Et brev, der kommer til at ændre alt og sætte gang i et sneskred af begivenheder.
Børge Janssen (1867–1933) var en dansk forfatter, der igennem hele sin opvækst var draget af litteraturen. Allerede som 21-årig fik han sin litterære debut med novellesamlingen “Mulm” i 1888. De efterfølgende år brugte Janssen særligt på at rejse, og han tilbragte blandt andet tid ved Middelhavslandene og i Afrika og Asien. Disse rejser skabte grundlag for bøgerne «Spanske nætter” (1898) og “Fatme” (1900), men det var først senere, at Janssen kom tættere på et egentligt litterært ståsted, og efter udgivelsen af bogen “Jomfruen fra Lucca” i 1904, blev han kendt for sine folkeligt underholdende og kulturhistoriske romaner.
