En episode i en landskabsmalers liv
- O knjizi
- Dojmovi1
- Citati7
- Čitatelja10
- Na policama za knjige
Ova knjiga je trenutno nedostupna
88 tiskanih stranica
- Objavljeno prvi puta
- 2017
- Godina izdanja
- 2017
- Prevoditelj
- Rigmor Kappel Schmidt
Dojmovi
- Lena Hinze Matthiesenje podijelio/la dojamprije 6 godina
👍Vrijedna čitanja
Citati
- metteoveje citiraoprije 4 godine
Når man falder i snak med en anden, prøver man at finde ud af, hvad han tænker. Det forekommer umuligt at erfare det, undtagen gennem en lang række følgeslutninger. Findes der noget mere lukket og repræsenteret end den psykiske aktivitet? Og alligevel udtrykkes denne aktivitet i et sprog, der hænger i luften og bare beder om at blive hørt. Man støder imod ordene, og før man ved af det, er man nået ud på den anden side, og står ansigt til ansigt med den andens tanke. Det samme sker for en maler, mutatis mutandi, med den synlige verden. Det skete for den rejsende landskabsmaler. Hvad verden sagde, var verden - metteoveje citiraoprije 4 godinefysiognomiske repræsentation lagde sig imellem kunstneren og naturen. Den direkte perception blev pr. definition opgivet. Og alligevel var det uundgåeligt, at repræsentationen måtte vige, ikke så meget fordi den blev elimineret, men på grund af et overmål, der gjorde den til en verden og tillod den at sanse verden selv i dens tegn, nøgen og oprindelig. Det er til syvende og sidst noget, der sker i livet hver dag.
- metteoveje citiraoprije 4 godinefragmenteringens niveau rekonstruerede man et andet niveau. Rekonstruktionen kan kun forstås gennem en sammenligning, der endda ikke er særlig præcis, selv om den kan give en idé. Man kan forestille sig en genial politimand, der gennemgår sin efterforskning for den døde kvindes mand: enkemanden. Med sine skarpsindige slutninger har han kunnet „rekonstruere“, netop hvordan mordet fandt sted; det eneste, han mangler, er morderens identitet, men i øvrigt har han på næsten magisk vis ramt plet, hvad angår forløbet, som havde han set det med sine egne øjne. Og den anden, enkemanden, der i virkeligheden er morderen, må indrømme, at politimanden er genial, og det må han, fordi det virkelig skete, som denne siger; men skønt han selv overværede, hvad der skete, da han ud over at være gerningsmanden er det eneste overlevende øjenvidne, kan han alligevel ikke identificere det, der skete, med det, politimanden fortæller ham, ikke fordi der er fejl, de være sig store eller små, og heller ikke misforståede detaljer, men bare fordi det ikke har det mindste med sagen at gøre; der er en afgrund mellem den ene historie og den anden, eller mellem en historie og manglen på historie, mellem det levede og det rekonstruerede (selv hvis rekonstruktionen er udført perfekt), så han kan ganske enkelt ikke se nogen forbindelse mellem de to historier; hermed overbeviser han sig selv om, at han er uskyldig, og at han ikke dræbte hende.
fb2epub
Povucite i ispustite datoteke
(ne više od 5 odjednom)