«du skal ikke være så ked af at jeg er død
hver dag får vi lov til at sejle i luftballon
hen over savannen
min cellekammerat, Vincent, tegner
tegninger til mig
og når jeg bliver vred
går der en Hitler igennem mig
nogle sidder og spiller harpe
jeg sidder på en sky og ryger
kun når de slukker fælleslyset er det
jeg husker at gøre én
der mangler»
Fra en sky et sted oven over verden og dens mange boliger, sidder et jeg og observerer i glimtvise fragmenter – det forrykte, det kærlige, det kyniske, det menneskelige.
Morti Vizki (1963–2004) var en dansk forfatter, digter og dramatiker, musik og komponist. Morti Vizki – egentlig Morten Boeslund Poulsen – blev født i Frederiksværk. Han debuterede i 1984 med digtsamlingen “Digtsamling”, og udgav efterfølgende både digt- og novellesamlinger, radiospil, teaterstykker og romaner, en børnebog og to operaliberettoer. Han fik tilnavnet “Kroppens digter” for sin rå sanselighed og kropslige sprogbrug.
Morti Vizki modtog i 1986 Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik, Nordisk Radiospilpris i 1991 Marguerite Vibys Jubilæumslegat i 1994, Dansk Blindesamfunds Radiospilpris 1996 og 2000 og Kjeld Abell-prisen i 1997.
