Os og dem

I stærkt polariserede identitetspolitiske landskaber er der ikke plads til nuancer, og bedrøvende nok er det præcis her, der er brug for nuancer, så akserne ikke bliver trukket op på en sådan måde, at alle ser sig nødtvunget til at rubricere det som en konflikt mellem et os og et dem. Derfor er der behov for at være ekstra opmærksom og kritisk, når magthavere aktivt spekulerer i at skabe denne polarisering

Det viser sig, at når forskellige grupper har et meget negativt syn på hinanden, så hjælper det ikke engang at tale sammen. Når afstanden mellem grupperne er for stor, det vil sige, når polariseringen er for ekstrem, så aktiveres stereotyper og fortællinger om ‘de andre’. Det fører til, at man ikke lytter til hinanden

Hvis vi i forvejen er enige, bliver vi blot radikalt mere enige ved at tale sammen. Det kaldes meningspolarisering eller blot polarisering (Hansen & Hendricks 2011).

blander man sig i den identitetspolitiske debat, er man enten med os eller med dem

De giver mening til komplekse fænomener, vi ikke har tid til at sætte os ind i.

Rammesættende narrativer fungerer, idet de skaber orden i en virkelighed præget af informationsbombardement

Fælles for de to narrativer er dog, at de bruges af den ene side af debatten til at rammesætte offentligheden i et os, der er de fornuftige og rationelle, der ikke bliver krænket eller stødt over småting og ikke vil forbyde ting, vi er uenige i, og et dem, der kan krænkes over hvad som helst, ikke har humor og ikke kan tage en joke

Selv om der findes adskillige kritisable eksempler på, hvad der bliver kaldt politisk korrekthed, er det vigtigt at være opmærksom på faren for overophedning af eller misinformation om enkeltsager og deciderede ikke-sager – især når beretningerne får nærmest konspirationsteoretisk karakter, som det var tilfældet med narrativet om politisk korrekthed i 1990’erne.

At ‘krænkelse’ er et reducerende narrativ, illustreres ganske bemærkelsesværdigt ved, at udtrykket sjældent bruges af dem, de såkaldte krænkelsessager handler om.

Narrativer er med til at rammesætte en begivenhed eller et fænomen i en større sammenhæng for at give den mening.