«Solen går sin gang» ligger tæt op ad Hemingways egne oplevelser, og tegner et barsk portræt af “den fortabte generation” — de unge mænd og kvinder, der oplevede første verdenskrigs grusomheder og bagefter flygtede ind i et kynisk og overfladisk party-liv i 1920’ernes Paris.
Historien følger den uheldige Jake og den flamboyante kvinde Brett, som rejser fra det vilde, parisiske natteliv til Spaniens tyreløb med en spraglet flok amerikanere i en tid med moralske falliterklæringer, spirituel opløsning og urealiseret kærlighed.
Romanen er Hemingways debutroman og blev oprindeligt udgivet i 1926. Den anses som et af Hemingways absolutte mesterværker. Denne udgave er oversat af Inge og Klaus Rifbjerg i 1982.
«En af Hemingways mest bevægende romaner.” — Bo Green Jensen, Weekendavisen
«Solen går sin gang demonstrerer allerede en hel række af Hemingways kunstneriske virkemidler. Den knappe stil, den sigende tavshed, ærligheden, den omskabte følsomhed, den intense deskriptive evne. Der er scener i bogen fra Spanien og fra tyrefægtningerne, som er helt blændende prosa, sider af en egen hård, blank glansfuldhed, der næsten indkapsler dem i en slags mytisk poesi — så fortættet er stemningen bag de sikre konstateringer.” — Hakon Stangerup, Nationaltidende
Hemingway (1899–1961) var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.
