Inden for blot et par årtier er Berlin blevet til én by, Sovjetunionen en mølædt museumsgenstand, Kina en ustoppelig supermagt, og Jugoslavien skrives med et eks— foran, mens klima efterfølges af -katastrofe. I samme periode er der begået folkemord i Rwanda, Congo og Sudan, foråret er kommet og måske gået igen i den arabiske verden, himlen over New York er blevet to tårne fattigere, verden en finanskrise rigere, og en sort amerikansk præsident med Hussein som mellemnavn har afsluttet endnu en krig i Irak og er i gang med samme manøvre i Afghanistan.
Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og åbenhed betragtes som et uundgåeligt livsvilkår for både individer og nationer. Alligevel er forhåbningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om øget sårbarhed, krig og katastrofe — fjenderne skrives i flertal, og det tidligere så klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemænd og højreradikale hjemmeterrorister.
Denne nye følelse af sårbarhed og dens ideologiske forhærdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militære diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. På den måde afdækker «Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag» både, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sårbare, og hvordan vi som demokratier håndterer det 21. århundredes vidt forskellige risici og samtidig forsøger at bevare det, der kæmpes for.
