Hvorfor og hvordan fik nyliberalismen og New Public Management tag i veldfærdsstaten under Poul Nyrup Rasmussens og Mogens Lykketofts socialdemokratiske regeringer?
I Forandringens årti fortæller Søren Kolstrup om den stillingskrig, der opstod mellem troen på markedet og det fælles, mellem nyliberalismen og velfærd i opbrudstiden 1990–2001. De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen.
Der drøftes, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer. Dermed belyses den danske udvikling i et europæisk perspektiv. Hovedtesen er, at der midt i 1990'errnes opbrudstid blev installeret nye omstillings— og styringsmekanismer i nyliberalismens ånd, som på den lange bane åbnede op for en stille, undertiden anonym nedsldning af velfærdsstaten, og som sikrede større råderum for markedskræfterne.
