April

Ja, tænkte jeg. Hun har Ret, for det er jo sandt altsammen. Verden er ikke god, fordi Solen skinner. Den er ikke skiftevis det ene og det andet, den er alting paa én Gang og samtidig.

De var ikke Falke og ikke Duer, men de rummede hele Verden paa én Gang, dens Sorger og Glæder, dens Skønhed og Hæslighed, det hele i ét Blik.

Jeg gaar ikke bort fra mig selv, jeg gaar hen til mig selv og ind i mig selv!

Hvorfor tænker du saa meget paa Døde, lev dog, lev – mens du er her. Det er næsten som du længes efter Døden … Hvad er det, du er bange for, hvad er det du vil undgaa.

Jeg kan ogsaa dræbe nu.

Dø, gentog det inde i Jane.

Jane Ulrich. Jeg er Korrespondent paa et Sagførerkontor og er femogtyve

Er det en ny Cirkel der begynder nu. En ny Historie uden Slutning –? Jeg er bange. Jeg er for lille.

Lad de døde begrave deres døde

Det er det samme og det samme: Lad de døde begrave deres døde, men Palle, jeg gaar og begraver dig.

Palle, du er ikke min Ven mere. Du kommer som et Mareridt mellem Liv og Død.