“Ungdomshistorier” er Gustav Wieds satiriske og delvist selvbiografiske roman om Gunnar Warberg. En ung forfatter, der i slutningen af 1800-tallet retsforfølges og fængsles og lidt efter lidt ribbes for alle sine drømme og illusioner. Som bekendt blev Gustav Wied selv idømt en fængselsstraf for litterær usædelighed i forbindelse med udgivelsen af novellen “De unge og de gamle”, der omhandler en beskrivelse af de lidt ældre damers pædofile tendenser. På denne vis kan Gunnar Warberg læses som Wieds alter ego.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Gustav Wied (1858–1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.
Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
