Olive Kitteridge

Angst for hende? Hvordan kunne nogen være bange for hende? Hun var jo den der var bange! Han

dryppe snask ned ad sig selv. De ville have behandlet deres egne b

hun måtte have haft som barn – den overfølsomhed over for lugten af andres hjem, frygten der fulgte med d

Hvis man lader sig skræmme af sin sult, ender man bare ligesom alle de andre fjolser.’“

Nogle gange når folk kørte forbi huset – stort og firkantet og lysegult – kiggede de ligefrem den anden vej for ikke at blive mindet om hvad der kunne ske for en familie der havde virket så nydelig og pæn som en nybagt blåbærtærte.

Nej, de ville aldrig komme over den aften fordi de havde sagt ting der ændrede måden de opfattede hinanden på.

Han ventede bare nu – mens han levede i drømmen om Daisy Fosters gavmilde krop – ventede på den dag, og han vidste den ville komme, hvor han forlod Bonnie eller hun smed ham ud; han vidste ikke hvilken af delene der ville ske først, men det ville ske – han ventede som Muffin-Luke på hjerteoperationen, uden at vide om han ville dø på operationsbordet eller overleve.

Denise har været ledsaget af følelsen af stadig at have hend

„Jeg er led og ked af det,“ havde hun stille sagt.

hørte Henry hende sige en dag. „Når jeg spiser sandwich med noget andet end bare kødpålæg, kommer jeg også altid til at spilde.“ Det kunne umuligt være sandt. Pigebarnet var sirligheden selv i al sin ligefremhed.