Tibula Tos mor skal være bortrejst i 14 lange dage, og den lille elefant savner hende sådan. To uger! Tibula To føler sig så tom indeni, at han ikke engang kan græde. Elefanttanterne prøver at overtale ham til en tur gennem bananplantagen, men Tibula To vil ingenting.
»Husk at din mor savner dig ligeså meget, som du savner hende,« siger bedstefar Tibula Ta. »Se på månen. Hver gang hun ser den, tænker hun på dig, for hun ved, at du også kan se den.«
»Hvis bare jeg kunne komme op til den,« sukker Tibula To.
Men månen er meget langt væk … og dog? Hvad er dog det, der gynger ude på floden som en sølvtallerken?
Tibula To beslutter sig for at lære at svømme, så han kan komme ud til månen, der sejler på floden. Hver dag øver han sig. Han har så travlt, at han helt glemmer at holde styr på dagene…
En fin og rørende fortælling om savn og beslutsomhed af Annette Herzog. Med magiske illustrationer af babobab-træer, bananplantager og den blæksorte afrikanske nat af Bodil Molich.
