svært at komme hjem, når man ikke hører til. “Det er
Palle Rasmussenje citiraoprije 4 godine
Hun tager tegningen med ud i køkkenet, lægger den på bordet. Prøver at tænde op, så der er varmt, når hun kommer tilbage. Gør det med barken. Det går ud med det samme. Ærgerlig skubber hun lågen i. På vej ud tager hun koften fra skabet. Bilen
Palle Rasmussenje citiraoprije 4 godine
Det er miderne, der spiser birketræerne. Det er derfor, de er så sorte,” siger Rihtta og bryder tavsheden. Hun peger på træerne i rabatten. “Det har været alt for mildt de sidste par vintre, så dør de ikke og formerer sig til det dobbelte året efter.” Hun
Palle Rasmussenje citiraoprije 4 godine
gøede meget. Ud over at spise, skide og sove var det det eneste, de lavede. De var så fede, at de lå på siden med benene lige ud til siden, når de sov. Især Ich, Liebe og Dich havde svært ved at komme
Palle Rasmussenje citiraoprije 4 godine
Den første vinter i Danmark opdagede Kirsten, at hun var sluppet for et af sine værste mareridt: Nordlyset. Her var bare mørke og stjerner. Måske en måne, som til tider var fuld. Alt sammen til at leve med. Ikke at hun lagde sig ned og kiggede op i himlen af
Palle Rasmussenje citiraoprije 4 godine
havde ikke brækket sig. Bare lænet sig op ad træhuset og stønnet. Han havde tømt resten af flasken med brændevin i sneen. Lavet et dybt hul, der skar sig ned gennem den hvide overflade, hvor en tynd skorpe af is havde lagt sig i løbet af dagtimerne