da
Books
Yuval Noah Harari

Nexus

I løbet af de sidste 100.000 år har vi — Sapiens — fået en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden står på randen af et økologisk kollaps. De internationale og politiske spændinger stiger. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder — et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi — på trods af alt, hvad vi har opnået — så selvdestruktive?
Nexus kigger tilbage gennem menneskets lange historie for at blive klogere på, hvordan informationsstrømme har bragt os hertil. Yuval Noah Harari tager os fra stenalderen gennem kanoniseringen af Bibelen, opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og den nylige genopblussen af populismen og undersøger det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan systemer som Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen på godt og ondt har brugt information til at opnå deres mål. Og han beskriver de afgørende valg, vi står overfor, når ikkemenneskelig intelligens truer selve vores eksistens.
733 tiskane stranice
Vlasnik autorskih prava
Lindhardt og Ringhof
Objavljeno prvi puta
2024
Godina izdanja
2024

Ostale verzije

Jeste li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎

Dojmovi

  • Erik Johansen Jappeje podijelio/la dojamprije 7 mjeseci
    👍Vrijedna čitanja
    🔮Složena
    💡Poučna

Citati

  • Erik Johansen Jappeje citiraoprije 7 mjeseci
    Den gode nyhed er, at hvis vi undgår både at blive selvtilfredse og modløse, vil vi være i stand til at skabe afbalancerede informationsnetværk, der kan holde deres egen magt i skak. At gøre det er ikke et spørgsmål om at opfinde en eller anden mirakuløs teknologi eller få en genial ide, som af en eller anden grund er undsluppet alle tidligere
    generationer. For at skabe klogere netværk må vi derimod opgive både den naive og den populistiske opfattelse af information, droppe vores fantasier om ufejlbarlighed og forpligte os på det hårde og meget prosaiske arbejde, som det er at opbygge institutioner med stærke selvkorrigerende mekanismer. Det er måske det vigtigste budskab, denne bog har at tilbyde.
  • Erik Johansen Jappeje citiraoprije 7 mjeseci
    De klogestes udryddelse
    Lad os vende tilbage til det spørgsmål, jeg stillede ved bogens begyndelse: Hvis vi er så kloge, hvorfor er vi så så selvdestruktive? Vi er på en og samme tid både det klogeste og det dummeste dyr på Jorden. Vi er så kloge, at vi kan producere atommissiler og superintelligente algoritmer. Og vi er så dumme, at vi fortsætter med at producere disse ting, selv om vi ikke kan være sikre på, at vi kan kontrollere dem, og at hele menneskeheden kan blive udslettet, hvis vi ikke formår dette. Hvorfor gør vi det? Er der noget i vores natur, der tvinger os til at gå ned ad selvdestruktionens vej?
  • Erik Johansen Jappeje citiraoprije 7 mjeseci
    Mange mennesker er skeptiske over for menneskets evne til at ændre sig og især dets evne til at give afkald på vold og skabe stærkere globale bånd. For eksempel har ”realistiske” tænkere som Hans Morgenthau og John Mearsheimer argumenteret for, at en total konkurrence om magten er et uundgåeligt vilkår i det internationale system. Mearsheimer forklarer, at ”ifølge min teori er stormagterne primært optaget af at finde ud af, hvordan de kan overleve i en verden, hvor der ikke findes noget organ, der kan beskytte dem mod hinanden”, og at ”de hurtigt indser, at magt er nøglen til deres overlevelse”. Mearsheimer spørger dernæst, ”hvor meget magt stater ønsker”, og svarer, at alle stater ønsker så meget magt, som de kan få, ”for det internationale system skaber stærke incitamenter for stater til at søge muligheder for at få magt på bekostning af rivaler”. Han konkluderer: ”En stats ultimative mål er at blive systemets hegenom.”
fb2epub
Povucite i ispustite datoteke (ne više od 5 odjednom)