Pengemanden

Først nu lagde Yngvar mærke til strikketøjet og de lange, næsten usynlige grå hår, som klæbede til antimakassaren på stoleryggen. Han trak en spisestuestol ud fra bordet og satte sig der i stedet.

Det var julefrokosternes absolutte højsæson, og alle havde nok i sig selv og deres eget.

Din mor er helt vildt sød. God til børnene og venlig som dagen er lang. Hun er bare lidt… emotionelt inkontinent. Det, hun tænker, må ligesom ud af munden lige med det samme. Glem det. Skål!

Mirakuløst nok virkede hun fysisk uberørt af lørdagens begivenheder, en let snue og stoppet næse var det eneste. Hvordan det hele havde påvirket hende psykisk, var vanskeligere at sige.

kender bedre, end at hun stadig kalder hende „damen“, sover så tungt