I 1951 blev 22 grønlandske børn skilt fra deres familier og sendt til Danmark i familiepleje. De skulle påvirkes med dansk sprog og kultur, så de kunne blive spydspidser i den nye velfærdsstat, Grønland. Ved hjemkomsten fik børnene et chok: De havde glemt deres modersmål og var afskåret fra at tale med deres familier. Og i stedet for at vende tilbage til deres hjem, blev de indlogeret på Dansk Røde Kors’ nyoprettede børnehjem i Nuuk. Her indledte de nu en tilværelse som en lille, rodløs og marginaliseret gruppe i periferien af deres eget samfund. Hvert af disse børn lever nu med dybe ar på sjælen.
Tine Bryld opsøgte de tidligere børnehjemsbørn og deres familier og lader dem fortælle deres personlige og dramatiske historier om ensomhed, identitetsproblemer og det at befinde sig på skellet mellem to kulturer — om konsekvenserne ved at være en del af et socialt eksperiment.
Bogen er rigt illustreret med både arkivfotos og Per Folkvers fotos af de 22 grønlændere. Den udkom første gang i 1998.
Finn i et ældre villakvarter i Odense på Fyn. De er begge pensioneret, hun fra sit job som socialrådgiver i kommunen og han
