«Først da vi kunne se østkysten af Grønland, hvor tusindvis af isflager og isfjelde driver ned fra Nordpolen, havde jeg fornemmelsen af, at vi svævede højt oppe i luften. Heldigvis var vejret klart, så vi kunne tydeligt se indlandsisen. Små blå søer dannede mønstre på isen. Det så flot ud, men troede ikke, at der kunne være så varmt på isen, at den ligefrem smeltede. Snart tabte vi højde og begyndte at lægge an til landing i Narsarsuaq. Isen hørte op, og et brunt og grønt bjerglandskab dukkede op. Vi slog en stor bue og fløj i lav højde hen over noget vand. Det var Eriksfjorden. Her inde i bunden af denne fjord havde Erik den Røde anlagt sin gård, da han for lidt over tusind år siden var kommet til Grønland fra Island.
Og nu landede vi lige over hans boplads …"
Drengen Anders er på vej til Grønland. Han skal bo hos sin jævnaldrende ven, Pilutaq, og hans familie. Grønland er et storslået og smukt land, men det er også meget anderledes end Danmark. Indbyggerne i Nanortalik lever på en helt anden måde, end de gør det i Roskilde, og Anders kommer til at opleve mange ting, der får ham til at se verden på en ny måde.
Erik Clausen (f. 1948) Uddannet folkeskolelærer. Medstifter af Venskabsforeningen Roskilde — Nanortalik efter en studierejse til netop Nanortalik i 1983. “Vi ses i Nanortalik” er hans første bog.
