Samlede værker

. For nu at parafrasere Söderberg: „Man har dem, og det hænder, at man mister dem. Men man vælger ikke

De føder, skrævende over en grav, dagen stråler et øjeblik, så er det atter nat’,” citerede Martin.
„Pär Lagerkvist ved ikke en skid om det her.”
„Det er Beckett.”
„Javel ja. Jeg tænkte på ’Angst, angst er min arvelod

„’Den feje gør sig fej, helten gør sig til helt, og den feje har altid mulighed for at ophøre med at være fej og helten for at ophøre med at være helt,’” sagde Gustav.

På flyet: Gustav sover, ved ikke, hvordan jeg skal få ham med ud på Landvetter. Ækelt kvarter i Camden. Egentlig fint hus, fresker i trappeopgangen osv., men lurvet lejlighed. Lugt af gammel mad, kroppe, urin. En Gainsbourough på væggen eller en skidegod kopi (Gustav?). G sad på gulvet og skreg „nej, nej, ikke uden L” om og om igen, men L var gudskelov helt væk. Han skal forestille at være forfatter, lå bevidstløs & både skæv og høj i sengen, udstødte gutturale lyde, som måske var trusler. G mager & svag, omtåget & vred. Smækkede ham én for at få ham til at komme til sig selv. Kastede op hele vejen ned til taxaen.

Fællesnævneren syntes at være deres kompromisløse holdning til livet og de ofre, den medførte.

Lutter dæmpede kontorlyde.

Ved et mislykket forsøg mistede man altid noget.

Alt i alt herskede der en følelse af, at verden var på vej lige durk mod helvede.

femte juli 1981?

Philip Franke var treogfyrre år