Den jødiske forfatter Janina Katz beretter i prosa og digte om sit liv og de mennesker, der har krydset hendes vej. Fra uskyldigheden ved det første kys til tragiske jødiske skæbner i Auschwitz og Stalins gulag, fra mor og far til dibukken — den ondskabsfulde ånd, der ifølge hebraisk overtro trænger ind i menneskets sjæl og overtager dets personlighed.
Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939–2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.
