Jordens arvinger

»Du hælder jo ved siden af,« advarede den bastaix, Hugo var ved at skænke vin op til.

Admiralen kastede kappen over skuldrene, og sammen med sine mænd, der trak af sted med deres heste, fulgte han efter Arsenda hen til klosterkirkens indgang.
»Du har ikke brug for våben i Guds hus,« sagde Arsenda bebrejdende

Tåbe!« hånede Bernat ham.
Hugo landede foran admiralens mænd, der greb ham og vendte ham om mod deres herre. Bønderne havde også nærmet

kvalitet, mørk vams og falmet rød våbenskjorte ligeledes i uld, der nåede ned til midt på lårene. Med bart hoved og med et bælte uden på skjorten i sort læder med sølvspænde, en

De to mænd stirrede på hinanden. Bernat brød fortryllelsen og viftede med kruset for at få Pedro til at servere mere

ventede ham. Gennem nogle kunder havde de hørt, at admiralens galej var ankommet, ledsaget af to andre skibe, efter

med titler, borge, store godser, mægtige jorder og stormesterembeder i de betydeligste militære ordener som for

de to kondottierer sloges, så kong Alfonso sig nødsaget til officielt at erklære krig mod hertugen af Anjou, og efter

styrker.
»Hvad er Napoli?« spurgte en kvinde.
Hugo kunne godt have svaret hende: et rige i Italien, der

anklagen inden for en frist på højst femogtyve dage, eftersom forbrydersken allerede er fængslet. De vil afhøre din datter, og hvis hun ikke tilstår ... ja, så vil anklageren anmode