Islams forfaldne hus

er faktisk er en stærk sammenhæng mellem velstand og demokrati i den ikke-islamiske verden. Blandt de fattigste lande er demokratierne klart i mindretal:

Fundamentalister tror, at de ved alting med sikkerhed. Fakta er bare irriterende for dem, fordi de har en ubehagelig evne til at skabe tvivl om sikre forestillinger. Det rationelle, videnskabelige syn på sandheden indebærer et fuldkommen anderledes verdensbillede, nemlig billedet af et åbent samfund, hvori ideer og måder at leve på kan konkurrere frit med hinanden, og hvori ingen tror at besidde den absolutte sandhed, ud fra hvilken han har ret til at påtvinge andre sin egen forestilling om det gode. I de seneste 50 år har den islamiske verden fjernet sig stadig mere fra dette ideal. Kun et radikalt brud med de fundamentalistiske elementer i islam kan lave om på dette.

Kilde: Data stammer fra Tyskland, Østrig, Frankrig, Holland, Belgien og Sverige, se Koopmans 2015.

“Bibelens (Koranens) regler er vigtigere for mig end Tysklands (Frankrigs, Hollands osv.) love.”

Som jeg vil påvise i denne bog, er fremvæksten af islamisk fundamentalisme hovedårsagen til, at den islamiske verden i de sidste 50 år er stagneret på næsten alle områder eller endda i nogle tilfælde er gledet tilbage i barbari.

Overalt i Europa, og ikke mindst i Holland, havde folk i 1970’erne og 1980’erne i stort tal demonstreret mod apartheidregimet. Mange boykottede sydafrikanske produkter som Outspan-appelsiner og virksomheder som Shell, der gjorde forretninger i Sydafrika. Sydafrikanske sportshold måtte ikke deltage i internationale idrætskonkurrencer, og mange vestlige universiteter havde afbrudt deres forbindelser med Sydafrika. Dette pres var til sidst med til at tvinge apartheidregimet i knæ.
I sammenligning hermed er der stadig forbløffende stille, når det handler om solidaritet med ofrene for islamisk apartheid, som i shariaens navn degraderer kvinder til andenklassesborgere i de fleste islamiske lande, tvinger mindreårige piger ind i ægteskab, tillader mænd at gifte sig med flere kvinder og at lade sig skille fra dem pr. SMS, fratager kvinder forældremyndigheden over deres børn efter en skilsmisse og i nogle lande endda myrder eller fængsler kvinder efter en voldtægt for “samleje uden for ægteskabet”. Homoseksualitet straffes i 11 islamiske lande med døden, og alene i Iran er denne straf blevet fuldbyrdet hundredvis af gange. Religiøse mindretal som kristne, yazidier og ateister, men også islamiske mindretal som ahmadiyyaerne bliver forfulgt i islamiske lande, og anklager om blasfemi har kostet mange af dem livet