Pigesind

Jeg vil jo, at du skal kende mig og vide:

Alt, hvad man dyrt betror mig, glider fra mig,

og derfor – for vor store lykkes skyld,

min ven, hold ikke slet så meget af mig. –

orårsnat
Nu sænker Gud sit ansigt over jorden,

det store hjerte banker ganske stille,

og se, hans pande mod hvis hvælv du hviler,

er kølig som en forårsnat i Norden.

Og skærmende han lægger hånden over

den gode jord, han skabte i sin glæde.

Han græder over vågne, kolde sjæle

og kysser dyrene og børn, der sover.

O, lyt en kølig forårsnat i Norden.

Guds milde røst er vindens sagte susen,

og evighed er lagt i blomsterånde,

– nu sænker Gud sit ansigt over jorden.

øftes til et skyggekor,

der maner os imøde

fra dybet hvor det døde bor,

der dræbende har sat sig spor,

som i vort dømte hjerte gror

og piner os til døde.