Hovedpersonen i romanen ‘Vanen utro’ er Klara Carlsen. Hun lever et ganske almindeligt liv, er 50+ år, er i overgangsalderen, har sagt sit job op, børnene er flyttet hjemmefra. Hendes mand, Ernst, er kendt i samfundet som ‘den store kulturpersonlighed’. En dag finder hun ud af, at han har en affære. Måske med en ung kunststuderende, måske med hendes bedste veninde, måske med en helt tredje. Hun ved det ikke, han vil ikke svare, hun er forvirret, måske ved at blive små skør. Men hun er sikker på én ting; at han har en anden. Den slags ved en kvinde.
Men der skal to til tango. Derfor er hun fast besluttet på også at ville finde sig en elsker. Så der kan komme balance i regnskabet. Et ægteskab i vatter. Hendes veninde ryster på hovedet. “Klara, kærlighed er ikke et regnskab,” siger hun. “Jo, det er det — også,” svarer Klara.
Det lykkes hende at finde en egnet kandidat via den lokale tango-klub. De kommunikere i starten kun online og kommer aldrig til at danse tango. I starten opererer de under falske navne, han kalder sig Solodanseren, hun det opdigtede navn Suzanne Petersen. I den nye mand finder Klara noget, hun har savnet. Noget nyt, noget anderledes. Noget andet end det vante.
Efter kun at have kommunikeret online i tre uger, skal de endelig mødes til en hed romantisk weekend i Norge. Men kan dette møde leve op til forventningerne? Kan fascinationen bevares? Eller vil tårnuret slå midnat — fortryllelsen brydes og alt vende tilbage til det vante. Det håber hun ikke.
‘Vanen utro’ er en roman om at søge det nye, bryde vanens mønstre og holde fast i håbet om forandring.
