Elskeren

For mig er dette orientalske skumringsværelse med den tekstile membran til gadelivet et billede på et rum og en tilstand, jeg kan tragte efter. At være afsondret uden at være afskåret; at trække sig tilbage uden at lukke af; at være på afstand af verden, men alligevel mærke den. Et sted mellem ude og inde, mellem adskilt og forenet, mellem invaderet og isoleret, mellem opslugt og alene, mellem dag og aften, mellem begær og mathed. Et skrivested, et læsested, et tænkested.

Befolkningen her kan godt lide at være sammen, især den fattige befolkning, de kommer fra landet og kan også godt lide at leve udendørs, på gaden. Og man må ikke lave om på de fattiges vaner. Hans far skal netop til at bygge en serie af værelser med overdækket svalegang, som vender mod gaden. Det gør gaderne meget lyse, meget tiltalende. Folk tilbringer dagen i disse udendørs gange.

De afgørende ord: Alt er fuldbyrdet.

dobbelthed. At den ikke eksisterer i enkeltheder men kun i princippet. At nogle mennesker kan rumme noget af dens nærhed, når de blot ikke er bevidste om det. Ligesom dens tilstedeværelse kan åbenbare sig for nogle mennesker, under de samme omstændigheder – at de er uvidende om denne evne. At det er så længe som det leves, livet er udødeligt, så længe det er i live. At udødeligheden ikke er et spørgsmål om mere eller mindre tid, ikke et spørgsmål om udødelighed, men om noget andet, som forbliver ukendt. At det er lige så forkert at sige, at den både er uden begyndelse og slutning, som at sige, at den begynder og slutter med sjælen, eftersom det er sjælen og den vedvarende blæst, som den er beslægtet med. Se på det døde sand i ørkenen, børns døde kroppe: Det er ikke her udødeligheden passerer igennem, den standser og går udenom

Man må advare folk om disse ting. Lære dem at udødeligheden er dødelig, at den kan dø, at det er sket og stadig sker. At den aldrig gør sig bemærket ved andet end dét, at den er den absolutte dobbelthed.

Man siger intet andet end dette, at han er blevet fundet død på gulvet i sit værelse. Døden kom før afslutningen på hans historie. Det var allerede slut, hans liv, det var for sent for ham at dø, det var sket dengang lillebror døde. De afgørende ord: Alt er fuldbyrdet

Han søger og tager. Han gennemsøger også et lille skab i mit værelse. Han finder. Han tager min samlede opsparing, halvtreds tusind francs. Han efterlader ikke en eneste seddel. Han forlader lejligheden med tyvekosterne. Da jeg ser ham igen, taler jeg ikke om det, skammen på hans vegne er så intens, jeg ville ikke kunne gøre det

Han er meget blid, kærlig, som altid efter sine drab, eller når han har brug for éns hjælp.

Han ville have solgt hende, sin mor. Da hun dør, får han notaren til at komme med det samme, i bevægelsen over døden. Han kan få noget ud af denne bevægelse over døden. Notaren siger, at testamentet ikke gælder. At hun har givet sin ældste søn for store fordele på min bekostning. Forskellen er enorm, latterlig. Det er nødvendigt, at jeg accepterer den eller fornægter den, med bevidsthed om, hvad jeg gør. Jeg attesterer, at jeg går ind på det: Jeg skriver under

Og hele produktionen fra træfældningen, som jeg har fortalt Dem