da
Books
Lev Tolstoj

Ivan Ilíitsj's død

Ivan Ilíitsj har som midaldrende efter mange års hårdt arbejde opnået den attraktive stilling som højesteretsdommer. Men på toppen af sin karriere bliver han som 45-årig syg, og efter nogen tid går det langsomt op for ham, at sygdommen er dødelig. Vi får en skildring af hans svingninger mellem håb og frygt for døden og følelsen af det uretfærdige i, at netop han skal rammes i en forholdsvis ung alder efter et pletfrit levned. Samtidig skildres hans samspil med familie og venner, der finder omgangen med det syge menneske pinlig og helst undgår at blive for involveret i hans lidelser. Konfronteret med døden erkender han i en eksistentiel krise, at han har spildt sit liv på egoistisk ærgerrig stræben efter tom status på bekostning af nære relationer til andre. Det er en dybdeborende fortælling om erkendelsen af egen dødelighed, som ethvert menneske på et tidspunkt konfronteres med.
«Det er en af de mest hjerteskærende litterære værker, der nogensinde er skrevet, en hård, ubarmhjertig stirren ned i afgrunden, ikke kun i døden, men i den menneskelige natur. Det er et af disse værker, der er essentielle: ikke fordi man efter at have læst det kan afkrydse en kulturel milepæl, men fordi man uden det vil miste billedet af, hvad det betyder, at være menneske. Og ikke kun i 1900-tallets St. Petersborg, men nu.» – Nicholas Lezard, The Guardian
90 tiskanih stranica
Vlasnik autorskih prava
Bechs Forlag
Objavljeno prvi puta
2014
Godina izdanja
2014

Ostale verzije

Jeste li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎

Citati

  • Hanne Zachariassenje citiralaprije 6 godina
    det var nu kommet dertil, at hustruen og datteren, hans søn, hans tjenere, samtlige hans bekendte, hans læger – alle, og fremfor alle han selv, vidste, at al interesse om ham samlede sig i dette ene: om han nu endelig snart ville forlade den plads, han indtog, om han snart ville befri de levende for den tvang, der udgik fra hans nærværelse, og sig selv for sine egne uudholdelige kvaler.
  • Hanne Zachariassenje citiralaprije 6 godina
    Hans sjælelige lidelser bestod deri, at han i denne nat, da han længe havde betragtet Gerasims knokkelstærke, hjertensgode ansigt, som han sad der foran ham og døsede, pludselig følte sig alvorligt ramt af den tanke: Ja, hvad om nu hele mit liv, mit bevidste liv i virkeligheden er forfejlet?
    Og derefter beherskedes han mere og mere af den beklemmende tanke, at hvad der forhen havde stået for ham som fuldkommen udelukket – dette: at han ikke havde levet sit liv, som det skulle leves ... at det i virkeligheden var sandheden.
  • Hanne Zachariassenje citiralaprije 6 godina
    Datteren mødte han med det samme blik, og på hendes spørgsmål om hans befindende svarede han tørt, at han snart ville befri dem alle for sin eksistens. Begge tav, satte sig et øjeblik og gik så begge ud.
    – Som om vi kunne gøre for det! – sagde Lisa til moderen. – Hvad har vi gjort? Jeg har ondt af papa – men hvorfor piner han os?

Na policama za knjige

fb2epub
Povucite i ispustite datoteke (ne više od 5 odjednom)