da
Books
Nillou Zoey Johannsen

Nattens blomst

Gribende debutroman om en kvindes kamp for et liv i frihed i 50'ernes Teheran.

Iran 1953. 16-årige Ziba er vokset op i byen Shahrestan, nær hovedstaden Teheran. Hun er ældste datter af Ali Khan, byens magtfulde borgmester, og har drømme, der rækker længere end faderens valnøddemarker. Hun vil ikke giftes bort som sin mor, Shirin, hun vil læse medicin og arbejde som læge i Teheran, som den eneste kvinde fra landsbyen. Ziba er inspireret af de kvindelige persiske digtere, hun læser. Af den fremsynede frøken, der underviser på skolen, og ikke mindst af sin mors fortællinger om mormoren, som efter sigende var troldkvinde og alkymist og kunne forvandle sand til guld. Og af mødrene før hende og helt tilbage til Perserriget, da kvinder havde magt og rettigheder. Ziba er selvsikker, hun vil som den første i familien tale direkte til sin far, uden tilladelse, og spørge, om hun må læse videre. Tiden er til det. De revolutionære vinde blæser over Iran igen, og frigørelsen fra Vest påvirker det iranske styre, og Zibas far. Hvis ikke nu, sker det aldrig.

Nattens blomst er en fortælling om at være pige og blive en kvinde i et land, hvor du ikke er fri. Om at slås for frigørelsen og prisen for at gøre det.

Nillou Zoey Johannsen (f. 1979) er født i Iran og kom til Danmark som flygtning sammen med sin mor i 1987 under Iran-Irak-krigen. Hun er uddannet journalist og har arbejdet som skribent på flere aviser. I 2020 udkom hendes børne— og ungdomsbog Øen — eller Newsha Farwans hemmelige dagbog om en flygtningefamilie, der bliver sendt til en øde ø. Nattens blomst er Nillou Zoey Johannsens romandebut.
309 tiskanih stranica
Objavljeno prvi puta
2021
Godina izdanja
2021
Izdavač
Alpha Forlag
Jeste li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎
fb2epub
Povucite i ispustite datoteke (ne više od 5 odjednom)