Universitetet — det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste år er en stor del af universiteternes ideologiske arvesølv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for både erhvervsliv og demokrati? Debatten har været rødglødende, men har manglet retning og historisk forankring. Det råder denne antologi bod på. Den præsenterer oversættelser af de vigtigste nøgletekster i det moderne universitets idehistorie — og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 års tanker bag universitetet. Læseren får dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse år. Historien begynder omkring år 1800 med Immanuel Kants og Wilhelm von Humboldts undfangelse af universitetets idé — og fortælles videre med Michael Gibbons' og senest Katrin Käufers og Claus Otto Scharmers forlag til, hvad der kunne blive de bærende tanker for universitetet i det 21. århundredes videnssamfund. Det viser sig, at de grundlæggende ideer om, hvad et universitet egentlig er og bør være, har været særdeles standhaftige.
