Fagdidaktik i sprogfag

Især i begynderundervisningen vil eleverne skulle arbejde med og har stort behov for at udvikle deres mundtlige sprogfærdigheder, så de så hurtigt som muligt oplever, at sproget kan bruges, og at de aktivt kan indgå i en sproglig kommunikation med andre. Kun herigennem kan glæden ved sproget og dermed motivationen udbygges og fastholdes

Henriksen (2009) præsenterer en række forskellige opgavetyper, der alle er inspireret af kendte typer af kommunikative tasks, men som med udbytte kan anvendes til et fokuseret arbejdet med ordforrådet:
• Brainstorming og associationsøvelser, hvor eleverne på baggrund af tekstens emne tænker højt om, hvilke centrale ord de forventer at finde i teksten, og hvilke associationer de får, når de tænker på emnet.
• Identifikationsøvelser, hvor eleverne skal finde bestemte ord i teksten, f.eks. centrale ord fra brainstormingsøvelsen, ord fra bestemte ordklasser og negative eller positive ord.
• Sorterings- og matchingsøvelser, hvor eleverne skal sortere ordene i forskellige undergrupper. Dette kan kombineres med arbejde med at skabe et mindmap over tekstens mulige emner, som danner ramme for sorteringen. I matchingsøvelserne skal eleverne samle orddele, matche ord, som hører sammen (f.eks. dele af kollokationer og verber med deres præpositioner) eller kombinere bestemte ord med bestemte personer eller begivenheder.
• Transformationsøvelser, hvor eleverne ændrer ord fra teksten fra én ordklasse til en anden.
• Udskilningsøvelser, hvor eleven skal identificere det ord, som skiller sig ud fra de andre (»odd man out«).
• Graderings- og rangordningsøvelser, hvor eleverne skal blive enige om at rangordne ord fra teksten, f.eks. egenskaber hos nogle af personerne fra teksten.
• Indsættelses- og udskiftningsøvelser, hvor eleverne sætter ord ind i teksten, f.eks. tillægsord eller adverbier, eller udskifter ord med andre ord, f.eks. negative ord med positive, synonymer eller mere formelle ord

Ud fra en cost-benefit-analyse vil det derfor være fornuftigt at sikre sig, at eleverne har et meget godt og solidt kendskab til de allerhyppigste ord og derefter løbende motiveres til at udvide deres ordforråd både i bredden og dybden. Inputtet til eleverne, både fra teksterne og lærerens sprog, må dog naturligvis også gerne indeholde mindre hyppige (lavfrekvente) og temarelaterede ord, fordi det skaber et interessant og varieret input til indlæringen

Puslespils-tasks med samarbejde om output (collaborative output jigsaw tasks), hvor eleverne lytter til en tekst og derefter arbejder i par. Én af eleverne i parret får en version A af teksten, den anden elev får en version B, og hver version indeholder både sætninger, som er fuldstændigt identiske med kildeteksten, og sætninger, som er blevet modificeret. Eleverne skal udvælge sætninger fra begge versioner for at rekonstruere den oprindelige kildetekst.

Denne aktivitet består af følgende trin:
1. Læreren læser en tekst, der er tilpasset klassens niveau, i normalt tempo.
2. Læreren læser teksten igen, og eleverne tager noter om ord eller vendinger relateret til tekstens indhold.
3. Eleverne arbejder i grupper med det mål at genskabe teksten så nøjagtigt som muligt.

Derfor er en af de store opgaver for en sproglærer at skabe en balance mellem arbejdet med deklarativ viden og procedural viden, så eleverne kan operere på fremmedsproget både på basis af deres implicitte og eksplicitte viden

At kunne udtrykke sig grammatisk korrekt og komplekst og med et nuanceret og præcist ordforråd, at kunne skrive uden stavefejl og tale med sikker og forståelig udtale er en del af idealet om flydende kommunikation. Korrekthed som ultimativt mål udelukker dog ikke, at man kan tolerere og endda opfordre til risikovillighed og fejl som en del af læringsprocessen.

Man kan ikke opnå kommunikativ kompetence uden lingvistisk kompetence

Fig. 2: Progressionsmodel fra Fremtidens Sprogfag (2004)

Brug af kommunikationsstrategier og evnen til at være risikovillig er en vigtig kompetence for den gode sprogelev.