Måneskinsbanden

“Anafylaktisk chok, eller shock for at være helt korrekt,” lød pludselig en stemme bag Asger og Ali. Det var Emma.

Ali vendte sig mod hende.

Asger derimod frøs fast til stedet ved lyden af hendes stemme. Det var Emma … smukke Emma … vidunderlige Emma … kloge Emma …

Han ville vende sig og stirre lige ind i hendes grønne øjne.

Hun ville smile til ham og sige:

“Du har været savnet, især af mig, min elskede Asger.”

Hun ville dernæst læne sig helt ind mod ham, hvorefter hun ville
plante sine læber mod hans …

“Hva’ fanden laver du?” lød Alis stemme pludselig som en skære­brænder midt i alt det skønne. „Ha, du ligner en sugemalle, der renser akvarieruden for alger!”

“Øh …” Asger vågnede op fra sin ønskedrøm. Han stod åbenbart stadig med ryggen til Emma.

Han trak læberne indad. Shit! Han havde bare ikke lige stået og lavet kysse-bevægelser ud i det blå. Han måtte simpelthen snart få styr på sine fantasier.

Emma har vendt op og ned på Asgers hverdag. Han har endda ind­vilget i at deltage i Emmas selvopfundne vagtkorps, Måneskinsbanden. Det har da også været helt ufarligt, indtil der en dag sker et mord i byen. Deres klasselærer, Dragen, har brug for hjælp, men har Asger og Måneskinsbanden egentlig lyst til at hjælpe Dragen, som har det med
at gøre livet ekstra surt for dem?

Måneskinsbanden er en lun, sjov og spændende bog om venskab, forelskelse og en klasselærer fra Helvede.