Kaldet fra Galathea

Rosander forsvandt ind i disen. Aspiranterne

Caféen blev langsomt

Han stak det ind i et andet

Suki vinkede og efterlod

I næste øjeblik var det

De tog gummistøvler og jakker på. Peter greb kufferten.

Den var udstyret med remme, spænder og lister, og det nedslidte læder tydede på mange års brug. Nussede rejsemærker i falmede farver sad klistret fast på begge sider. De reklamerede for forskellige steder, hun aldrig havde hørt om; i højre hjørne, på et solgult skilt formet som en tepotte, kunne hun læse: ”Tepotten – Tid til Te”. På et andet mærke tog en dreng en bid af en enorm chokoladebar, hvorpå der stod: ”Chokolade Raffinaderiet i Wicksendale”. Et tredje klistermærke viste et træskilt med navnet ”Den Tørstige Kelpi”

På to mærkater, som Aia ikke havde opdaget, stod der ganske rigtigt: Aia og Peter.

gammeldags, slidt rejsekuffert.

Hun betragtede sig selv i spejlet på det gamle klædeskab. Tilbage stirrede en langlemmet pige med blå øjne, et ar i højre øjenbryn, hvor der manglede hår, og en irriterende stor næse. Og så de pokkers fregner. Sophy havde hjulpet hende med at sætte det sandfarvede hår op i en stram fletning, der fulgte hårgrænsen rundt om hovedet, kjolen var gulvlang, flaskegrøn og snøret ind i ryggen. I den v-formede halsudskæring hang hendes sølvsmykke med det dråbeformede vedhæng, hun havde fået af Sophy. Et hvidt bånd omkring livet endte i en spids foran og matchede kjolens hvidbroderede kant.