Arbejde skal være sjovt, og vi vil selv bestemme. Medarbejderen er blevet som medborgeren, en forbruger. «Servilsamfundet har afløst civilsamfundet», nu skal staten sælge sig selv til borgerne. Tag vores opfattelse af skole og uddannelse: Vi skal lære, men kun på egne præmisser, og alle skal have præmier! — Efterhånden er individets frihed basis for alt. Frivilligheden er over os: Vores kultur er blevet feminiseret — og magten har naivt ladet det ske.
Lars-Henrik Schmidt, måske det 21. århundredes danske svar på Søren Kierkegaard, viser i sin nye bog, 'Learkomplekset', hvordan ånden fra Shakespeares King Lear stiger op i vores tid. Tragedien skildrer kongen, som frivilligt overdrager magten til sine døtre, men skuffes, da de sætter deres egen dagorden og kaster kongedømmet ud i kaos. Learkomplekset er et nyt begreb for autoriteternes aktuelle krise: troen på, at man kan abdicere og forvalte in absentia — og så skuffelsen, når det ikke lykkes.
En ny familiesaga må i spil, når man vil fatte det moderne livs drama om magt, skæbne og frihed. Schmidts bog præsenterer en gennemgribende kritik af Freud og slår fast, at Ødipuskomplekset — der ellers har domineret — ikke længere dur som billede på magtens transformationer. Døtrene er langt forbi Freuds ideer om hysteri og penismisundelse: Feminine værdier er blevet de nye idealer.
Autoriteten forsvinder, og magtens ansigt udviskes i skuffelsens grimasse. 'Learkomplekset' viser, hvor og hvordan det sker.
