Europa

Mange var påvirket af den tyske polyhistor og filosof Oswald Spenglers værk fra 1918-22, „Untergang des Abendlandes“, (dansk udgave 1962: Vesterlandets undergang)

Det fine demokratiske system havde imidlertid en akilleshæl, lovens paragraf 48, hvorefter præsidenten i ‘særlige tilfælde’ uden videre kunne ophøje et lovforslag til lov. Der var så mange små partier i Rigsdagen, at de ikke kunne samles om en flertalsregering og ikke gennemføre lovgivning på afgørende punkter. Resultatet var, at denne paragraf 48 blev brugt og misbrugt stadig mere.

Men den afgørende vending til diktatur kom en måned efter, 27. februar, da en vistnok helt upolitisk pyroman satte ild til den store rigsdagsbygning i Berlin, så den brændte totalt ned. Hitler kaldte det straks et kommunistisk anslag og udstedte en nødforordning „til beskyttelse af folk og stat“, der satte alle borgerrettigheder ud af kraft og undertrykte oppositionelle partier og aviser. Ved rigsdagsvalget i marts fik højrepartierne derved flertal. Det benyttede nazisterne straks til en lov, der så at sige lod Rigsdagen afskaffe sig selv. I de følgende måneder blev Tyskland fuldstændig omstøbt til et diktatur med Hitler som enehersker. Hæren, det gamle aristokratiske rigsværn, holdt sig i begyndelsen tilbage – officererne var bange for de nazistiske Sturmabteilungen (SA), som under dets leder, Ernst Röhm, tiltog sig stadig mere magt ved siden af Hitler. I 1934 sikrede han sig enemagten ved at lade Röhm og en lang række tidligere venner myrde og afvæbnede SA. Derefter aflagde hæren faneed til den nye Führer und Reichskanzler. I stedet for SA oprettedes SS, Schutzstaffel, under Heinrich Himmler og det tilsvarende Waffen SS, der indgik i rigsværnet.

Med enestående talent for organisation og propaganda lykkedes det Hitler og Goebbels at udnytte krisestemningen. NSDAP fordoblede stemmetallet ved valget, 37% af vælgerne stemte på Hitler. Det tyske folk gik med åbne øjne ind til diktaturet. Hitler fik tilbudt kanslerposten, men sagde nej. Selv sammen med andre reaktionære partier kunne han ikke skaffe et rent flertal i Rigsdagen og dermed være enehersker ved lovlige midler. Efter endnu et valg, som ikke forandrede stillingen, aftalte Hitler med Hindenburg en ordning, hvorefter han blev kansler uden flertal bag sig, men med præsidentens tilladelse til at udstede såkaldte nødlove efter paragraf 48. Hitler besteg embedet den 30. januar 1933 – en historisk dato, begyndelsen til nye mængder af død og ulykke i Europas historie.

Hitlers parti, Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, NSDAP, var forbudt som parti 1923-25, og spillede de følgende år kun en lille rolle – ved valget i 1928 vandt det 2% af stemmerne. Men da nervøsiteten omkring Wall Street-krisen bredte sig i 1930, skete der et mærkeligt, voldsomt gennembrud, navnlig blandt unge, blandt selvstændige næringsdrivende og offentlige funktionærer – mindre blandt de arbejdsløse, som man ellers kunne vente. Ved valget i september vandt partiet 18% af stemmerne, 107 nyvalgte nazistiske rigsdagsmænd mødte op i Rigsdagen i fuld SA-uniform med hagekorsbind på armen.

Oswald Spenglers værk fra 1918-22, „Untergang des Abendlandes“, (dansk udgave 1962: Vesterlandets undergang).

John Locke opstillede med sin tabula rasa-idé en verden af individuelle væsener, der hver for sig skulle tage stilling til, hvad der skulle stå på ‘tavlen’.

Og så havde han udvidet sit lands grænser betragteligt

Fra middelalderen havde kronen, kirken og adelen sat sig tungt på det meste af den opdyrkelige jord og kun levnet lidt til frie bønder. I Midteuropa og Skandinavien opstod deraf fæstegårdssystemet. Godsejerne udloddede deres jord til bøndergårde mod en fæsteafgift, landgilde, og en vis arbejdspligt, hoveri, på hovedgårdsjorden hver uge. Herremændene var helt afhængige af dette arbejde på deres egne marker og kunne stramme kravet til deres fæsteres hoveri efter behag. Systemet kunne komme til at ligne slaveri, sådan som livegenskabet i Polen og Rusland, hvor godsejerne ikke udloddede deres jord, men holdt bønderne som underbetalt, stavnsbundet arbejdskraft uden egen jord at dyrke. I Frankrig og delvis i England var der omvendt mange selvejerbønder, der altså havde bedre indtjening. Men det franske hof og militærvæsen behøvede så mange penge, at skattebyrden i Frankrig blev voldsom – bondestanden våndede sig under byrden. Og dermed voksede også oprørstrangen.

Fremtrædende her var William Harvey, der påviste blodets kredsløb og hjertets funktion.