Formålet med Mikkel Thorups bog ‘Gæld’ er ikke at skabe en ny teori om gæld eller at foreslå nye gældspraksisser. Det er langt mere beskedent, nemlig at være en løbende kommentering af det, vi kunne kalde for gældens kulturelle arkiv, dvs. en fremstilling af og kommentar til en række af de historiske og aktuelle tekster, der har været med til at forme og danne vores forestillinger om gæld.
Det er altså gæld som idé og moralitet snarere end som økonomi, der er bogens omdrejningspunkt. Man kunne kalde bogen en gældens idehistorie.
Bogen rummer kapitler om gældsmoral, gældsmennesket, gældspolitik og gældsmodstand.
Gæld og skyld hænger sammen. En skyldner kan både have økonomisk gæld til banken eller moralsk gæld til sine venner, sin gud, sin nation eller andre. Denne bog undersøger, hvordan moralsk og økonomisk gæld hænger sammen. Ikke kun føler folk i økonomisk gæld ofte moralsk og eksistentiel skyld — er jeg et dårligt menneske, fordi jeg ikke har kreditværdighed? — men skyld bruges også til at udskamme dem, der skylder penge, som vi så det efter finanskrisen eller overfor Grækenland i dag.
I en tour de force gennem teologien, filosofien, historien, politiske kampe, litterære værker og meget mere, fra Jesus’ lignelser til finanskrisen, fra Marquis de Sade til markedsfundamentalisme, fra minus på bankkontoen til kampe for demokrati, diskuterer denne bog alle de måder, vi skylder på, og alle de måder vi kæmper om, hvem der skylder hvad.
