'Storme ved jævndøgn' indeholder to små romaner “Manden fra hulen” og “I livets korridor”. Fælles for de to fortællinger er de unge mandlige hovedpersoner, der begge må kæmpe for at slippe ud af småborgerlige, nordjyske landsbysamfunds snævre rammer.
Sandemose voksede selv op i et lille landsbysamfund på Mors, og der kan allerede i disse små romaner spores anløb til det tema om Jantementalitet og småborgerlighed i de danske landsbysamfund, der senere i forfatterskabet går hen og bliver hans varemærke.
Aksel Sandemose (1899–1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel.
I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at «Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed.» og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.
