Det absurde teater og Jesu forkyndelse

Udlægningen er først legitim, når dens sigte er at støde gennem det eventuelt særdeles konkrete indhold til den formale formation, som dette indhold er modelleret efter. Hvad der på den anden side ikke forhindrer, at den legitime udlægning til sidst finder sig nødsaget til at forblive i det konkrete; thi det formale kan undertiden ikke formuleres

Jesu lignelser har en række formale træk fælles med det absurde teater: de er en demonstration, en fremvisning af grundvilkårene for menneskeliv, et forsøg på at bringe tilhørerne ind i den fundamentale situation, det radikale lag, der ligger under alt konkret menneskeliv. Men i Jesu lignelser er absurditeten skærpet, for i den forkyndelse, de udgår fra, er absurditeten ikke begrundet i et sammenstød mellem livet selv og de forventninger mennesket møder det med, men mellem livet, som mennesket hidtil har kendt det, og et nyt liv, som mennesket ikke kender, men som nu – netop i lignelsens fremvisning – bliver synligt, et liv under nye vilkår og som en ny mulighed.